Hvordan vi laver vores rejser

 – Hvorfor De Danske Vinrejsers rejser er noget særligt

Kvalitet koster. Der findes billigere vinrejser end vores, men ikke mange, hvor der bliver sørget så godt for deltagerne.
I mere end 30 år, har vi arrangeret rejser til vinens verden. Vi har en stor og fast kundekreds, hvor mange har rejst med os både 10 og 15 gange.

Vi kender vinens verden bedre end andre og ved, hvad der skal ses, hvem der skal besøges, og hvad vi kan springe over og ikke bruge tid på. På alle rejserne er der en professionel dansk vinguide, der er vant til at fortælle om vin på en levende og relevant måde. Vi supplerer ofte med en kyndig historiske guidning, når det er påkrævet.
Vinbesøgene er personlige, således at det ofte er ejeren eller anden familie, som tager imod, og alle med bare den mindste vininteresse kan deltage

Turene er tilrettelagt for alle, der kan lide et godt glas vin. Man behøver ikke at være ekspert for at tage med. Måske føler man sig som sådan, når man vender hjem, men vi sætter os langt højere mål. Nemlig at alle får et godt og afslappet forhold til vin; at man kan fornøje
sig med sin viden og give glæden videre.

Vinsmagninger:
Alle rejser har vinsmagning hver dag. Hvis destinationen er tynd, hvad vinbesøg angår, kompenserer vi for det med smagninger af områdets vine på vinbar eller på hotellet.

Maden:
Som oftest har vi stor halvpension, d.v.s. kontinental morgenmad og frokost eller middag med relevante vine. Menuerne er udvalgt med største omhu, så mad og vin passer sammen, og deltagerne i løbet af rejsen får et godt indblik i, hvad området byder på rent gastronomisk. Vi har fravalgt halvpension på hotellerne og billige turistafspisninger, fordi det er spild af tid. Alle måltider og vine skal være typiske for det område, vi befinder os i.

Små grupper: 15 - 25 personer.

De Danske Vinrejser | Vinens Hus | Magstræde 7 |  DK-1204 København K | Tel: +45 33 32 62 20 | E-mail: mail@vinrejse.dk 

Medlem af Rejsegarantifonden nr. 261