Sydfrankrig 30/9-6/10

Provence og det sydlige Rhône
30/9 – 6/10 2016 (7 dage)   Rejse 342

Provence og det sydlige Rhône har det hele: en pragtfuld, vild natur, stemningsfulde byer – såvel store som små, skønne vine og et godt køkken, som i tilgift er sundt.

Landskabet på hver sin side af Rhône er meget forskelligt. I Vaucluse, Drôme og  Provence-Alpes-Côte d'Azur er det smukke landskab åbent, venligt og tæt befolket, hvorimod området på den anden side af Rhône i Gard og Ardeche er mindre kendt, men meget smukt. Her i Cevennerne er naturen mere rå og vild og mere øde med store områder, hvor der ikke gror andet end enebær, buksbom, stedsegrøn eg m.m. Det er garrigue’en, eller maquis'en, som den hedder på Korsika.

Midt i dette fantastiske landskab ligger Uzès, en utrolig dejlig renæssance by, som er renoveret efter alle kunstens regler. Her på byens store plads Place aux Herbes med plataner og arkader hele vejen rundt afholdes det skønneste lørdagsmarked, som besøges af turister og lokale fra hele oplandet.
Man kan vælge at lade roen falde på sig og nyde Uzès by eller supplere med udflugter, som tidligst starter kl. 10 og går til autentiske små byer og seværdigheder i nærheden. Området, som jeg kender indgående, har en masse at byde på. På turen undgår vi helt bevidst større byer.
Hotellet har en god restaurant, men der er masser af andre spisemuligheder i byen.

Rejsen kan kombineres med Florkryds på Rhône 8-14/10, så sparer man fly Marseilles retur.

Guide: Ruth Tilgaard

Pris 9.450 kr. 


Download det fulde program her!​

Kontaktoplysninger

  • De Danske Vinrejser A/S
  • Magstræde 7, 1204 København K
    CVR nr.14723986
    Medlem af REJSEGARANTIFONDEN nr. 261

  • Telefon: +45 33326220
  • Email: mail@vinrejse.dk
 

Sociale links

  

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag informationer om vin, rejser og invitationer til vinsmagning. Du modtager et nyhedsbrev 4-8 gange årligt. Du kan altid afmelde dig nyhedsbrevet ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevet.